ABC
ABC

Fjernbehandling

Hvis du og din hund/kat ikke har mulighed for at komme fysisk til Hands on Animals, tilbyder klinikken også begge former for kraniosakralterapi i kombination med akupressur, fascieafspænding og healingsteknikker som fjernbehandling.

 

Hvordan foregår det? 

I klinikkens telefontid aftales et tidspunkt i dagtimerne, hvor du kan være sammen med din hund/kat under fjernbehandlingen. Dyr er meget sensitive overfor energi og kan tydeligt mærke, at der bliver arbejdet med dem. Derfor har din hund/kat brug for at kunne søge tryghed hos dig, hvis den skulle have behov for det. Det eneste du skal gøre er at give din hund/kat støtte i form af nærvær. Samtidig giver det dig mulighed for at observere, hvordan din hund/kat reagerer på fjernbehandlingen.
 
Du vil blive bedt om at sende et nyere billede af din hund/kat. Dette bruges til at få kontakt med det specifikke dyr under behandlingen.
 
Du vil evt. også blive bedt om at sende en kort filmoptagelse (mobilvideo er fint), så jeg kan se, hvordan din hund/kat bevæger sig.
 
I det aftalte tidsrum - og gerne lidt før og efter - skal du sørge for, at der er roligt i hundens/kattens omgivelser og at i kan være sammen uforstyrret. Du skal blot lade din hund/kat gøre det, den har brug for under behandlingen og selv forholde dig så neutral som muligt. Tal gerne beroligende undervejs hvor du finder det naturligt.
 
Du vil blive ringet op dagen efter behandlingen på et forud aftalt tidspunkt, hvor behandleren vil informere om forløbet og hvad der er fundet. Du vil også blive spurgt om dine egne observationer både under og i tidsrummet efter behandlingen indtil den opfølgende samtale. 
 
Under samtalen vil en evt. ny tid blive aftalt.
 
Der gælder de samme forhold for tiden efter behandlingen som ved behandling fysisk i klinikken.

Betaling for fjernbehandling opkræves via MobilePay eller Swipp og skal være registreret hos Hands on Animals senest 1 time før det aftalte tidspunkt for behandlingen.
 
Er honoraret ikke modtaget forinden og melder du ikke aktivt afbud, betragtes situationen som en udeblivelse uden afbud.
 
Se iøvrigt Pris/Sted for oplysninger om forhold ved aflysning.